31.07.00 EM 2000/12
Almindelige bemærkninger.
Det er formålet med ændringen af loven, at området Kangerlussuaq bliver omfattet af den kommunale inddeling.
Området har haft særstatus, da det var baseområde, men overgik til civil status i oktober 1992 og i forlængelse heraf besluttede Landstinget, at området foreløbigt skulle være uden for kommunal inddeling indtil år 2001.
Dette har medført, at borgerne i Kangerlussuaq betjenes af direktoraterne i Hjemmestyret, og borgerrådet kan udføre visse opgaver på vegne af direktoraterne. Der er i modsætning til kommunerne ikke tillagt borgerrådet egentlig myndighedskompetence. Der er ikke et kommunalt netværk eller de samme tilbud til borgerne, som i en kommune, ligesom styringsformen ikke sikrer borgernes demokratiske rettigheder eller selvstyre.
De foreslåede ændringer i loven vil betyde, at Kangerlussuaq falder ind under de eksisterende kommunegrænser.
Generelle økonomiske og administrative konsekvenser for Hjemmestyret ved Kangerlussuaqs ændring til kommunal status.En overgangsperiode i tidsrummet 1. januar 2001 til 31. december 2001 vil ikke få væsentlige økonomiske konsekvenser for landskassen eller den kommunale økonomi i 2001. Dog skal de midler, der er afsat til Borgerrådet overføres til den kommunale administration og den kommende bygdebestyrelse i Kangerlussuaq den 1. maj 2001.
En ændring vil ud fra de i dag kendte faktorer fra finansåret 2002 medføre, at landskassen mister en skatteindtægt netto på omkring 25 mil. kr. Til gengæld bortfalder de driftsomkostninger, der i dag anvendes i Kangerlussuaq. Disse driftsomkostninger omfatter administrativt ressourceforbrug, udgifter til lovbundne opgaver samt i begrænset omfang driftsudgifter afholdt af Grønlands Lufthavnsvæsen, i alt ca. 10 mio. kr. således at nettovirkningen for landskassen vil være en mistet indtægt på ca. 15 mio kr.
Derudover vil der være virkning for de kommunale bloktilskud, som skal forhandles, og en ændring vil under de nuværende forudsætninger påvirke udligningsordningerne mellem kommunerne således, at der vil være ca. 4,9 mio. kr til fordeling til de øvrige kommuner.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1 og 2
Ophævelsen af henvisningen til § 4 samt ophævelsen af § 5 bevirker, at området i Kangerlussuaq herefter vil være omfattet af de i loven eksisterende kommunegrænser vedr. Sisimiut og Maniitsoq. Den beboede del af Kangerlussuaq falder således ind under Sisimiut Kommune.
Til § 2Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 2001 af hensyn til en overgangsordning.
Ændringerne vedrørende landstingslov om indkomstskat får først virkning fra og med indkomståret 2002 i forhold til Landstingslov om indkomstskat. Dette har betydning rent administrativt, idet administrationen i forhold til indkomståret 2001 forbliver hos Skattedirektoratet, således at fx. ligningen for år 2001 forestås af Skattedirektoratet, mens forskudsregistrering samt udsendelse af skattekort for 2002 varetages af Sisimiut Kommune. Skatteprovenuet for indkomstårene til og med 2001 tilfalder således landskassen. Fra og med indkomståret 2002 tilfalder skatteprovenuet Sisimiut kommune.
Til § 3Loven foreslås at træde i kraft fra 1. januar 2001, således at borgerne i Kangerlussuaq kan gå til valg ved kommunal- og bygdebestyrelsesvalget i foråret 2001. Der vil her blive valgt en bygdebestyrelse for Kangerlussuaq under Sisimiut Kommune. Borgerrådet vil fortsætte indtil valgperioden for den nyvalgte kommunal- og bygdebestyrelse begynder den 1. maj 2001. Borgerrådet opløses herefter og eksisterer ikke længere.
Ved overgangsordningen er dog hjemlet, at det administrative og økonomiske ansvar for det offentliges drift af Kangerlussuaq stadig i hele 2001 vil ligge hos Hjemmestyret. Først herefter vil administrationen samt finansieringen heraf overgå til Sisimiut Kommune 1. januar 2002, idet en overdragelse af driftsansvaret til kommunen af hensyn til finanslov og de kommunale budgetter skal følge et kalenderår. Kangerlussuaq vil herefter skulle administreres som en bygd under Sisimiut Kommune.
De væsentligste områder, Landsstyret varetager, er skatteområdet, socialområdet, skole og fritid samt forebyggelse. Desuden miljø, erhverv samt arealanvendelse. Boligadministrationen varetages af Grønlands Lufthavnsvæsen på Landsstyrets vegne.
Det er hjemlet, at Landsstyret kan overlade kompetence i overgangsperioden til Sisimiut Kommune, så overgangen kan ske gradvist og mest hensigtsmæssigt.